
Om området
...
Parceller:
Vores forening dækker følgende veje og husnumre:
Hyldegaardsvej nr: 1, 2, 3, 4, 5, 7, 9.
Stjernevang nr.: 1, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 13, 15, 17.
Nyvang nr.: 2, 4, 6, 8.
Tværvang nr.: 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9.
Engvang nr.: 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 18, 20, 21, 22.
Mellemvang nr.: 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9.
Lille Strandvej nr.: 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 16, 18, 20, 22.
Lille Skovvej nr.: 1, 3, 5, 7, 9, 13.
Ved Grædehøj nr.: 1, 2.
Støj:
Motordrevne maskin- og haveredskaber må kun anvendes på følgende tidspunkter:
Hverdage 8:00 – 20:00
Lørdage 8:00 – 17:00
Søn- og helligdage 9:00 – 12:00
Fester og høj musik:
Advisér jeres naboer, og husk at lukke vinduer og døre efter kl. 22:00.
Opslagstavle:
Opslagstavlen blev sat op i 2025. Den står på Hyldegaardsvej, ud for Lille Strandvej.
Regler for opslagstavlen:
1. Opslag skal være relevante for området.
-fx. arrangementer, praktisk info, køb/salg/bytte, eller lokale initiativer.
2. Hold teksten kort og tydelig.
-tilføj kontaktoplysninger, hvis det er nødvendigt.
3. Ingen reklamer for eksterne virksomheder.
4. Ingen politiske eller stødende opslag.
-opslagstavlen skal være et neutralt og trygt fællesrum.
5. Alle opslag skal være dateret.
-så vi altid ved, hvad der er aktuelt.
6. Opslag fjernes efter udløb.
-eller senest efter 30 dage, medmindre andet er aftalt.
7. Respektér privatlivets fred.
-del ikke billeder af personer uden samtykke.
8. Åbning og lukning af opslagstavlen.
-tavlen åbnes og lukkes med nøgle som sidder på bagsiden. Reservenøgle er hos Kasserer.
Der kan også kommunikeres via FaceBook:
https://www.facebook.com/groups/overdraabystrand
Veje og vejsten:
Vores område består af både asfaltveje og grusveje. Det er bestemt (1) at grusvejene skal bestå, så vidt muligt i den form de er, da de giver et karakteristisk "sommerhus"-præg, med periodevise, mindre huller, som kan repareres med grus lagt i anviste bunker. Hvis man har huller ud for sin matrikel påhviler den én at reparere dem. De mindre huller har dog en naturlig fartdæmpende effekt som fordel. Dette uagtet tilrådes det altid at køre langsomt, og max 25 km/timen, da der i tørre perioder kan forekomme støvgener.
Udgifter til grus afholdes af Foreningen.
(1): Afstemning Generalforsamling 19.4.2026.
Frirum:
Vedligeholdelse af hæk og beplantning:
Ifølge Lov om hegn (Hegnsloven) §11 gælder blandt andet at: "Hegn langs gade, vej, sti eller plads skal rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan afstand fra vejens areal, 30-40 cm fra skel, at bevoksningen ti enhver tid kan holdes inden for skellinjen."
Langs en ejendom, som grænser op til vej, har man som grundejer pligt til at beskære udhængende grene og holde beplantning opstammet. Det skal ske sådan at der holdes en frihøjde over vejen på mindst 4,20 meter. Ved fortove, stier og rabatter er frihøjden på 2,75 meter. Hæk eller beplantning skal være klippet ind til skel, som er grænsen mellem ejendom og vej. Se tegningen.
Reglen skal sikre at blandt andet renovationsbiler og udrykningskøretøjer kan komme frem.
Det er også vigtigt at holde beplantningen klippet omkring færdselstavler, vejnavneskilte, vejbelysning og lignende da trafiksikkerheden forringes, hvis beplantning helt eller delvist dækker for skilte eller lamper.
Læs mere på Frederikssund Kommunes hjemmeside:
https://www.frederikssund.dk/Borger/Bolig-byggeri/din-ejendom/haek-hegn-traer-
fortove-og-snerydning/Klipning-af-haek-og-hegn

Hunde:
Vores område er et unikt kyst- og naturområde med strandeng, beskyttet natur og levested for mange fuglearter. Særligt i forårs- og sommermånederne er området vigtigt for ynglende fugle, som er sårbare over for forstyrrelser.
I henhold til Naturbeskyttelseslovens §22 skal hunde føres i snor i perioden 1. april – 30. september.
Af særligt hensyn til ynglende fugle og den sårbare natur på strandengen opfordres alle hundeejere til at føre hunde i snor hele året i området.
- Hunde skal føres i snor på fælles veje, strandengen og i områder med ynglende fugle. Undgå at lade hunde løbe frit i vegetation, på strandengen eller langs fuglenes yngle- og rasteområder.
- Saml altid hundens efterladenskaber op og tag dem med.
- Vis hensyn til områdets øvrige brugere, herunder gående, cyklister, gæster og beboere.
Ved at tage hensyn hjælper vi sammen til at beskytte vores fælles naturområde.
Dræn:
Grundejerforeningen Over Dråby Strand har et lokalt drænsystem, som afleder regnvand i området for at undgå oversvømmelser.
Regnvandet ledes gennem underjordiske drænrør til en sandfangsbrønd, hvor sandet synker til bunds før vandet fortsætter sin vej og til sidst strømmer frit ud i fjorden.
Sandfangsbrøndene sikrer at drænsystemet og rørene ikke stopper til. En sandfangsbrønd øger levetiden af drænsystemet og giver mindre udgifter til drift og vedligehold.
For at opretholde effektiviteten af sandfangsbrøndene skal det bundfældede sand regelmæssigt fjernes og bortskaffes. Dette bør gøres når lagervolumenet i brønden når cirka halvvejs op fra bunden til indløbet. Ideelt set bør sandet tømmes til et niveau mindst en halv meter under rørets indløb, for at sikre at brønden fungerer optimalt.
Hvis grundvandet ikke kan komme ud i den laveste ende i drænsystemet bliver vandet stemt op på de lavtliggende grunde. For at drænsystemet fungerer optimalt skal alle lerrør være intakte og de må ikke ligge forskudt af hinanden. De skal kunne aflede vand og sand/mineralpartikler. Sandet skal opfanges af sandfangsbrøndene, hvorfra det skal renses op.
Grundejerforeningen har som et af sine mål at sikre at vores fælles drænsystem fungerer optimalt for at undgå eventuelle oversvømmelser.
Som ejer har man ansvar for at fjerne sand og sedimenter fra brønde og rør på sin ejendom. Hvis man ikke har mulighed for at udføre denne opgave selv, bør en professionel drænrenser kontaktes.
Grundejerforeningen har en split på 50 meter til brug for oprensning af rørene, der kan lånes. Den findes ud for Tværvang 9.
Næste gennemgang af drænrør forventes udført i 2027.


Kystbeskyttelse:
2013 – Stormen Bodil medfører oversvømmelser af flere ejendomme ved Over Dråby Strand. Hændelsen bliver den direkte anledning til at undersøge permanent kystbeskyttelse.
2017 – Frederikssund Kommune finansierer et skitseprojekt for permanent kystbeskyttelse ved Over Dråby Strand. Projektet udarbejdes af rådgiverfirmaet Orbicon.
2017 – Skitseprojektet foreslår:
-To sammenhængende digeforløb langs kysten.
-Fløjdiger i begge ender.
-En samlet digelængde på ca. 2.260 meter.
-Et sikringsniveau på 2,99 m DVR90, inklusive bølgepåvirkning og klimatillæg.
2017 – Anlægsudgiften estimeres til omkring 19,4 mio. kr. for begge diger.
2017 – Kommunens materiale peger samtidig på en række natur- og myndighedsmæssige udfordringer, bl.a. påvirkning af strandenge, enge, moser og fredede områder, hvilket kræver dispensationer og tilladelser fra flere lovgivninger.
2023 – Frederikssund Kommune omtaler Over Dråby Strand som et af kommunens igangværende/kommende kystbeskyttelsesprojekter og henviser fortsat til 2017-skitseprojektet som grundlag for den videre proces.
I tilfælde af stormflod forefindes der sandsække til basal sikring af udsatte bygninger.
Regler for husdyrhold:
Det er tilladt at holde op til 10 høns eller tilsvarende andre fuglehold i sommerhusområdet. Vil man have et større hønsehold end 10, skal man søge om det hos kommunen.
Vil man holde høns, og især hane, er det en god idé at tale med sine naboer om det. Det er især hanegal, der giver anledning til gener for naboer. Frederikssund Kommune anbefaler, at hønseholdet etableres med hønsehus og hønsegård hvor hønsene skal opholde sig.
Yderligere oplysninger findes på:
https://www.frederikssund.dk/Borger/Bolig-byggeri/din-ejendom/Roeg-stoej-og-lugt/Husdyr
Hjertestarter:
Grundejerforeningerne Ved Strandgaarden, Strandhøjgård, Strandkærgaard, Fjordvang og Over Dråby Strand har tre hjertestartere i lige sameje. Omkostningerne deles ligeligt mellem foreningerne.
GF Ved Strandgaarden og GF Fjordang har ansvaret for og fører tilsyn med hjertestarterne, men ved fejl kan man på hjertestarter.dk tippe dette direkte til TrygFonden.
I vores forening er hjertestarteren placeret på:
Hyldegaardsvej 10.
Snerydning:
Området er et sommerhusområde og der foretages derfor som udgangspunkt ikke snerydning eller glatførebekæmpelse af veje, stier eller fællesarealer.
Det betyder, at fremkommelighed om vinteren kan være begrænset ved is og sne, og at beboere og besøgende skal færdes med forsigtighed.
Vi anbefaler, man tager højde for vinterforhold ved kørsel og gang i området og udviser særlig agtpågivenhed i perioder med frost, sne og is.
Tak for forståelsen og for at tage hensyn til hinanden i vinterperioden.

Aktiviteter:
Strandrensningsdag:
Mød op til vores årlige strandrensningsdag , den anden lørdag i marts, og beskyt vores natur. Vi mødes ud for Stjernevang 7, kl. 10:00.
Petanque:
Det Grønne Udvalg:
Det Grønne Udvalg består af en gruppe ildsjæle der gerne vil formidle områdets særlige naturværdier som rummer et unikt natur- og kystlandskab med tydelige spor af dets geologiske ophav.
Formålet med udvalgets arbejde er at informere om og skabe interesse for områdets naturindhold -både det synlige og det mere skjulte- samt at øge forståelsen for, hvorfor disse naturtyper er værdifulde og vigtige at bevare – også selv når den blot danner baggrund for dagene i sommerhuset eller gåture til stranden.
Det har betydning at se værdien i grusvejene, som er både en adgangsvej, men også en særlig biotop for smådyr, fugle og planter.
Det Grønne Udvalg søger at spørge os alle hvad vi vil med området, både her og nu, men også på den lange bane? Hvad betyder naturen for os? Hvorfor er den vigtig?

Årskontingent:
Kontingent fastlægges på den årlige generalforsamling.
Indbetales på foreningens bankkonto:
Reg. Nr. 1551 konto nr. 3430699269.
Husk at skrive navn og sommerhusadresse, så man kan identificere betalingen.
Der arbejdes på, man kan betale over BS.
Det koster et gebyr på 50 kr. pr. brevforsendelse, hvis der skal bruges porto og administrationstid på postudsendelse til kontingentopkrævning, indkaldelse til generalforsamling og evt. rykkerskrivelser.
Opkrævningen tager udgangspunkt i Frederikssund Kommunes grundejerliste. Det påhviler både sælger og køber at anmelde ejerskifte og oplyse bopælsadresser til formand eller kasserer.
Hvis du har fået ny mailadresse, så giv venligst besked til GF.Overdraabystrand@outlook.dk
Årsregnskab og budget:


Fotos venligst af Jørgen Brammer, Merete Binderup og Lillian Hartvigsen.